VEDTÆGTER -
for foreningen ‘Haabet - Rørvigs første færge’. 


I-Navn og hjemsted og formål


§1
‘Haabets Venner’ er en almennyttig forening med hjemsted i Odsherred Kommune.


§2
Foreningen ‘Haabets Venner’ har til formål at erhverve, restaurere og sikre forsat vedligeholdelse og sejlads med Færgen Haabet for herigennem at bidrage til bevarelsen af det kulturmiljø, der udgør en væsentlig del af kystkulturen og færgefart på Holbæk Fjord, Isefjorden og Roskilde Fjord. 


§3
Foreningen stiller, efter nærmere fastsatte vilkår, fartøjet til rådighed for dets medlemmer, som påtager sig udgifter til almen drift, almindeligt vedligehold samt tilsyn med båden.


ll. - Foreningens drift

§4
4.1. Foreningens drift gennemføres ved indtægtsdækket virksomhed, ved medlemsbidrag eller tilskud fra fonde og puljer samt ved offentlige tilskud.

Bidrag til foreningen giver ikke ret til nogen del af foreningens formue eller til udbytte af nogen art.

4.2. Bidrag og gaver til foreningen skal i overvejende grad bruges til foreningens almennyttige formål.

§5
Bestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for bådens placering, istandsættelse og benyttelse, Bestyrelsen har forhandlet vilkår for at tilsikre bådens placering i Rørvig Havn.

§6
Et eventuelt overskud ved foreningens drift anvendes til at tilvejebringe en kapital til at imødegå evt. fremtidige underskud og i øvrigt til bedste for foreningen.

§7
Administrationen af foreningens midler skal ske inden for Odsherred Kommune.

lll- Medlemskreds og generalforsamling.

§8
8.1. Enkeltpersoner samt foreninger, organisationer og virksomheder med interesse i at værne og bevare Færge Haabet som repræsentant for kystkulturen og Færgefart i fjorden kan være medlem af foreningen. Medlemmerne indbetaler et årligt kontingent, hvis størrelse fastlægges af generalforsamlingen, idet kontingentet for foreninger, organisationer og virksomheder skal være mindst fem gange kontingentet for enkeltpersoner.

8.2. Medlemskabet giver adgang til at deltage i den årlige generalforsamling og hermed til valg af bestyrelsen, samt at deltage i foreningens øvrige arrangementer på nærmere fastsatte vilkår. Medlemskabet er en forudsætning for at kunne benytte foreningens båd og blive medlem af foreningens bådelaug.

§9
Bestyrelsens formand indkalder, senest med afholdelse inden udgangen af marts måned hvert år til en generalforsamling, hvor alle enkeltmedlemmer samt indtil 3 personer fra hver forening, organisation og virksomhed, som er medlem af foreningen, kan deltage. Navne på disse repræsentanter skal skriftligt meddeles bestyrelsen hvert år inden udgangen af september måned.

§10
Indkaldelsen til generalforsamling sker mindst med 14 dages  ved indkaldelse på e-mail til medlemmerne med angivelse af dagsorden, der som minimum skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent og stemmetællere.

3. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning.

4. Fremlæggelse af et revideret årsregnskab til godkendelse.

5. Fastsættelse af medlems kontingent.

6. Fremlæggelse af budget for det kommende år.

7. Behandling af indkomne forslag, der er bestyrelsen i hænde senest 10 dage før mødet.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter.

9. Valg af revisor og revisor suppleant.

10. Eventuelt.

§11
Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling såfremt et flertal af bestyrelsen beslutter det, eller hvis revisor eller mindst 25% af medlemmerne skriftligt begærer det, indkaldelse finder sted som på ordinær generalforsamling.

IV – Foreningens ledelse 

§12
Foreningen ledes af en bestyrelse på op til 5 medlemmer, hvoraf:
• 5 medlemmer vælges blandt foreningens medlemmerne

12.2. Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen, dog første gang for et år for de 2 af medlemmernes vedkommende. Derefter vælges 3 medlemmer i lige år og 2 medlemmer i ulige år.

12.3. Suppleanter vælges for et år af gangen i prioriteret rækkefølge efter opnået antal stemmer. En suppleant indtræder i bestyrelsen, hvis et bestyrelsesmedlem af en eller anden grund må udtræde i sin valgperiode.

12.4. Arbejdet i foreningens bestyrelse er ulønnet, men udgifter i forbindelse med varetagelse af opgaver for foreningen, her under kørsel, kan refunderes


12.5. Bestyrelses medlemmerne skal være myndige.

§13
Bestyrelsen konstituerer sig med formand og kasserer for 1 år af gangen. Valget finder sted på det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

§14

14.1. Bestyrelses har den overordnede ledelse af foreningen og er ansvarlig for at foreningens økonomi og drift er i overenstemmelse med gældende regler og bestemmelser og med foreningens vedtægter.
14.2. Bestyrelsen kan udbetale honorar for sagkyndig hjælp til at udføre opgaver i overensstemmelse med foreningens formål.


§15
Bestyrelsen indkaldes af formanden, når denne finder det nødvendigt, eller når det begæres af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer. Ved stemmelighed er formandens eller i dennes fravær kassererens stemme udslagsgivende.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede, deriblandt formanden eller kassereren.

Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflerhed. Undtaget herfra er beslutninger om vedtægtsændringer eller foreningens ophør, jf. §§ 22-25

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 


§16
Foreningen tegnes af foreningens formand i forening med et bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen kan meddele prokura enkelt eller kollektivt

(Prokura er fuldmagt)


§17
Bestyrelsens medlemmer er ikke personligt ansvarlige for foreningens dispositioner. 


§18
Foreningens regnskabs år er kalenderåret.


§19
19.1. Hvert år udfærdiges et regnskab, bestående af resultat opgørelse og noter, samt en årsberetning til godkendelse på den ordinære generalforsamling.

19.2. Regnskabet skal være revideret.


§20
Årsberetning og revideret årsregnskab skal forelægges bestyrelsen til godkendelse på et bestyrelses møde der afholdes inden 1. marts. Det godkendte årsregnskab og bestyrelsens årsberetning fremlægges herefter til generalforsamlingen.


V - Vedtægtsændringer og foreningens ophør

§21
21.1. Ændringer i nærværende vedtægter eller beslutning om foreningens ophør kan efter indstilling fra bestyrelsen foretages af en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. På foreningens hjemmeside offentliggøres sammen med dagsordenen en præcis angivelse af de vedtægtsændringer, som bestyrelsen ønsker gennemført, eller baggrund og vilkår for en eventuel indstilling om foreningens nedlæggelse.

21.2. Et forslag om vedtægtsændringer eller om foreningens nedlæggelse forudsætter, at indstillingen er godkendt i bestyrelsen med mindst fem stemmer, og at alle bestyrelsesmedlemmer har deltaget i mødet.

§22
21.1. En efterfølgende vedtagelse på en generalforsamling kræver, at mindst halvdelen af
foreningens medlemmer er til stede på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages af mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

21.2. Har mindre end halvdelen af foreningens medlemmer givet møde, men forslaget er vedtaget med mindst 2/3 af de afgivne stemmer, indkaldes til en ny generalforsamling på samme måde som anført i § 10, hvor forslaget kan vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

§23
Ved eventuelt ophør af foreningen skal bestyrelsen træffe beslutning om egenkapitalens anvendelse til et alment velgørende formål i så nær overensstemmelse med § 2 som muligt.