Foreningen
Foreningen ‘Haabets Venner’ er stiftet med det overordnede formål, at bringe Galeasen Haabet hjem til sit “ophav”. Vi arbejder hårdt på at rejse de nødvendige midler til at kunne købe skibet af dets nuværende ejer, bl.a. igennem fondsansøgninger, crowd-funding og dets lige. Der er tale om en non-profit organisation, hvor alle midler går til indkøb af fartøjet, vedligehold, drift og aktiviteter der direkte involverer dette smukke stykke dansk maritim historie.
